Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Fætter/kusine sammenkomst.

tors, 9 jun, 2016,14:00 - 22:00

Det blev en helt fantastisk dag, sammen med dejlige mennesker med det altid gode humør.

Vi mødtes som aftalt i området ved Søby brunkulslejr. Her sad vi med en fantastisk udsigt og nød det dejlige sommervejr med en kop kaffe og masser af hjemmebagt kage.

Derefter tog i over i Brunkuls museet, og genoplevede de gamle dage som Brunkulsarbejder. Nok lidt af en mundfuld sådan at finde ud af hvor hårdt det rent faktisk var.

Den sidste halve time af eftermiddagen blev der hygget på terrassen hos Helle og Preben.

Derefter til dages højdepunkt i restaurant Noli. Der var på forhånd nogen der var lidt bekymret om de kunne blive mætte, når der var tale om en gourmet oplevelse. Jeg skal hilse og sige at den bekymring blev gjort alvorlig til skamme. Ud over en madoplevelse ud over det sædvanlige, så var der virkelig gode vine, hjemmelavet saft/pesto/brød.

Vi startede med friterede lakseruller med rygeoste creme og hvide asparges, som mellemret en havtaske lagt i reduceret tomat creme. Derefter lang tids braiseret sprængt spidsbryst og kalvemørbrad viklet med italiensk bjergtørret skinke, hertil grønne asparges, stegte nye kartofler, rodfrugt creme og en reduceret balsamico sauce som en demi glace. Til dessert en hjemmelavet is med karamelliseret frugt og rød boblevand.

Faktisk var alt maden og drikkevarer lavet fra bunden af super friske råvarer og smagte fantastisk.

Her er en kommentar fra en af deltagerne:

Kære Helle og Preben

Tusind tak for en dejlig eftermiddag og aften torsdag den 9. juni 2016.

Det var hyggeligt at være sammen med jer og dejligt at få genopfrisket minder samt blive opdateret på familien anno 2016.

Virkeligt godt arrangement med besøget i Søby-lejren om eftermiddagen i dejligt sommervejr og ikke mindst aftenen med en hel fantastisk og udsøgt menu. Det er noget, som vi vil huske meget længe.

Synd, at ikke flere kunne deltage – det havde arrangementet fortjent. Men vi, der var med, fik en mindeværdig dag, og det skal I have stor tak for.

Vi glæder os til et gensyn med jer. God sommer!

Kærlige hilsener

Svend Erik og Margit

Her er en kommentar fra Ring:

Kære Helle og Preben

Det var en rigtig dejlig eftermiddag, vi havde i Søby og en dejlig og spændende aften på NOLI i Ikast. Godt arrangeret. Tak for det.​

Vi kunne bare godt have været lidt flere, 11 er ikke mange, når vi kunne have været over det dobbelte!!!!!

 Mange hilsener og kram fra

Sven Erik og Kirsten

 

Original tekst:

Vi har bestilt bord til en fantastisk gourmet oplevelse hos Morten Kok i restaurant Noli. Se hjemmesiden her: http://noli.dk/

Restaurant Noli er en gourmet- og selskabsrestaurant i hjertet af Jylland. Her tilbyder de deres gæster en helhedsoplevelse i fantastiske rammer og med mad af den højeste kvalitet, forarbejdet fra bunden af de allerbedste råvarer og præsenteret og serveret med et glimt i øjet.

Dette er kl. 18.00. og prisen på kr. 455 er incl. drikkevarer.

Dagens program vil være nogenlunde således:

Vi mødes med vores medbragte picnic kurv kl. 14.00 ved Søbyhus Cafeteria Skomagerbakken 51, 7400 Herning. Hvis vejret er godt følges vi så sammen til en rasteplads med borde og bænke i nærheden af Søby søerne, når så kaffen er indtaget, kører vi i samlet flok til Helle op Preben, Leonora Christinas vej 37, Ikast, her er der mulighed for at komme på toilet, omklædning (hvis nogen vil det) m.m. indtil vi kl. 17.45 kører op på restauranten.

Hvis vejret bliver mindre godt, følges vi fra mødestedet og kører vi i stedet til Ikast hvor vi kan hygge hos Helle og Preben til det bliver tid til gourmet aftensmaden på restaurent Noli. Arrangementet er slut ca. 22 – 22.30.

Der er mulighed for se meget mere om Brunkulslejrene på denne adresse: http://naturstyrelsen.dk/130413.aspx#udsigt1

Følgende har givet tilsagn:

Elsebeth og Kjeld.
Margit og Svend Erik
Venna og Per
Kirsten og Svend Erik
Jytte og Leif (er med om eftermiddagen, men er optaget om aftenen)
Helle og Preben.
Ib.

Mvh. Gitte og Preben

Detaljer

Dato:
tors, 9 jun, 2016
Tidspunkt:
14:00 - 22:00
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Søby Cafeteria
Skomagerbakken 51
Herning, 7400 Danmark

Skriv en kommentar