- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Impulsiv rejse til San Augustin
lør, 29 nov, 2014 - lør, 6 dec, 2014
Egentlig var det slet ikke meningen at vi i år ville på vinterferie sydpå. Men efter en pludselig indskydelse ledte vi tirsdag aften efter en afbudsrejse sydpå hvor der burde være varmt og lyst.
Vi fandt efter noget søgning et hotel med all inclusive til meget fornuftige penge på Gran Canaria i forstaden San Augustin i udkanten af Mas Palomas. Vejrudsigten fortalte om 22-24 graders varme, så det var helt OK. Så ingen yderligere overvejelser, bare bestil.
Allerede i flyveren tænkte Helle på den kommende varme, i hvert fald frøs hun som om hun var blevet placeret i en fryser og ikke i en flyver,så vi måtte pakke hende ind i et tæppe.
Vel ankommet på hotellet, der viste sig at være et ganske stort hotel med plads til omkring 400-600 mennesker, blev vi tjekket ind, fik nøgler til værelset der også viste sig at være rigtig fint, med walk in garderobe, dejlig badeværelse, fin stue/soveværelse ud i et. Så vi så frem til en dejlig uge.
Søndag, vi stod op til blå himmel og det hele taget dejligt vejr, men allerede midt på formiddagen trak skyerne sammen og det blev betydeligt køligere, om det var derfor vides ikke men i løbet af dagen fik Helle hoste, ørepine og mistede næsten stemmen, hvilket ikke var skide godt, men ro det blev der da.
Mandag gentog søndagen på vejr siden og Helle fik det bestemt ikke bedre, så vi begyndte at tale om vi måske skulle have fat i en læge. Det blev dog udskudt lidt endnu.
Tirsdag morgen ringede vi så til guiden der straks sørgede for at en læge blev sendt til hotellet. Det viste sig at Helle havde pådraget sig en ordentlig gang betændelse i luftvejene, lægen gav hende en sprøjte i rø…. for at starte op så hurtigt som muligt, jeg blev sendt ned på det nærmeste apotek og fik næsten tømt hylderne for medicin der skulle hjælpe.
Fredag måtte vi igen have fat på lægen, så Helle kunne få grønt lys til at flyve turen hjem lørdag.
På nær torsdag, hvor vejret viste sig fra den pæne side, var det ikke ligefrem sommer der prægede ugen, men nærmere efterårs agtigt vejr med overskyet vejr og en del vind.
Hotellet var helt OK, dog med det lille men, at vi hver eneste dag skulle bede om at få sat vinglas frem i ta’ selv baren.